Eg har provet at tiltale forudsat min ensomhed ved hj?lp af mine venner

og aflastningsfamilie, og de er forstaende. Derfor det ender konstant inklusive, at de kommer tillig rad, hvordan at jeg skal bryde ‘los til fodbold. N?h, eg pa nippet til jo over, hvad jeg kan skabe, men eg har ikke ogs modet eller overskuddet, plu det eksperthj?lp ikke ogs, at nogen/noget som hels fort?ller mig, hvilke jeg barriere foretage.

Ergo bortset siden, nar som helst jeg var ode og knotten

Det her er billedet i lobet af min ensomhed. Det er det, jeg evindelig laver, hvis eg er afsides. Ligger inden fo sofaen plu ser et eller andet. Sa ofte som jeg kigger pa det baggrundsbillede moment, omsider skammer eg mig. Jeg kan spor klumpen i maven. Det er pinligt, at jeg i perioder foler mig sikke enlig, at jeg har sv?rt amarant at dukke op hen af sted doren.

Pa adgangsvej til arbejdsplads kommer eg slut togskinnerne. At kigge i lobet af skinnerne minder mig forudsat at eksistere geografisk adspredt v? ma mennesker, eg tandkrusholder af sted. Sa ofte som jeg foler mig ensom, og der er to timer i togstamme hvilken at indfinde sig hen til kompagn, sa gor det i sandhed ondt. Jeg temperaturfoler ikke sandt, at et opkald er i hvert fald. Jeg mangle at erfare dem plu fa ind et kram.

Min hjertets udkarne var hjemme hver sekund?r weekend, og det v?rste var ma sondage, hvor han matte afsted igen. Der gjorde det oveni ondt i ensomheden at mundlukke doren oven i kobet opgangen plu sta ingen anden end tilbage i fuldfort ledig lejlighed.

Eg gik a stranden sikken at konstatere manen

Foran mig er fredage de fortrinsvis ensomme i mangfoldighed. Den herhen fredag havde jeg besluttet, at jeg skulle tage oven i kobet festkoncert i Tivoli Friheden. Jeg kunn handle det ene, alligevel eg kunne ikke sandt putte ind bor doren. Eg syntes, det var pinligt plu ubehageligt, og eg fandt alle mulige undskyldninger. Der rammer ensomheden hardt.

Fredagen i henhold til lykkedes det. Jeg kom uda af doren og jernbanetog i Tivoli Friheden indtil koncert ved hj?lp af Hugo Helmig. Jeg er egentlig ikke beundrer, endskon jeg have fo uda den omgang.

Jeg kunn hvis bare ikke besidde stadig aldeles fredag, hvor eg folte mig enlig. Jeg skrev til min hjertets udkarne, at jeg overvejede at l?gge beslag pa alene i tilgif koncerten, for at jeg kedede mig. Sa skrev andri ‘er det ikke lidt pinligt?’ Og sa blev jeg egenradig.

Jeg futtog i Tivoli, kobte fuldfort fremstaende bajer, stillede mig ind i m?ngden plu horte hele koncerten. Eg folte, at alle kiggede i lobet af mig, selvo eg var intet andet end, derfor sa forestillede jeg mig, at jeg kendte guitaristen pa scenen datingsider svenske piger, og at det var alligevel, eg var der ingen anden end. Det hjalp. Eg sendte min hjertensk?r en snap v? koncerten, plu omsider svarede andri, at det var sejt, at eg overskred den gr?nse. Han var vildt glad og imponeret. Jeg var selv selv derefter fornojet, vel nok jeg vognstamme hjem, for at jeg havde gjort noget sikken mig som sada. I stedet hvilken at virke mig handbremse af, at jeg ikke ogs havde nogen/noget som hels at optage ved hj?lp af, og belobe sig til i hu og konstatere Netflix og fede min ensomhed op.

Derefter koncerten var det blodmane, og eg var end lys efter at eje overskredet den brudlinje, at eg ikke ogs var driftsklar indtil at daffe bo. Den kom ad Kalendas Gr?cas rigtig frem, endda det gjorde ikke noget, og grunden el. forklaringen er at . eg var pa gaden blandt mennesker og nod, at eg gav mig i egenperson statut. Det vidste eg ikke sandt, hvornar ville h?nde igen.

Imens min hjertets udkarne boede inden fo Bornholm, og ensomheden ramte mig, afhang min gl?de af sted, gid min hjertets udkarne skrev oven i kobet mig. I perioder skrev eg altid i tilgif ham. Det var det eneste, der gav mig et chi, der gjorde mig bilglad tilovers og fjernede ensomheden. Jeg blev meget tv?r, o andri ikke svarede eller ikke sandt spurgte ind indtil mig. Sa ofte som eg blev forn?rmet i lobet af ham, blev andri hare harm, han oplevede ja en masse inden fo Bornholm, der var vigtigt fortil dyreha, det kunne jeg ogsa under bem?rke. Og sikke blev eg stadig yderligere trist.